facebook-rain-altan pinterest-rain-altan instagram-rain-altan googleplus-rain-altan

insektsaebe

Hjemmelavet insektsæbe

Kender du disse små bæster? Det er de grønne bladlus, som netop nu invaderer blandt andet roser, kirsebærtræer og en lang række andre planter.

Bladlusene er ikke mere end et par millimeter lange, men kan alligevel gøre stor skade på dine planter, hvor de lever af at suge saft. Du finder som regel de uindbudte gæster på de nye skud og på undersiden af bladene Sammenkrøllede topskud og fedtede blade.

Hold øje med, om topskud på planterne krøller sammen, og ikke ser sunde ud. Det kan være et tegn på, at der er bladlus på spil. Et andet tegn er, at planternes blade får en skinnende, klistret belægning. Det er bladlusenes afføring, der er meget sukkerholdig, og den er normalt ensbetydende med, at der sidder bladlus længere oppe på planten.

Bekæmpelse af bladlus

Opdager du et angreb, mens der kun er få bladlus, så er den nemmeste løsning at fjerne skadedyrene med fingrene. Er der mange bladlus (og det kommer der meget hurtigt!), så må du ty til andre midler.

Du kan købe færdige giftblandinger og sprøjtemiddel på planteskolen og i dagligvarehandelen. Jeg foretrækker dog at lave mit eget bladluse-mix, da jeg godt kan lide at vide, hvad mine planter bliver behandlet med.

Opskriften har jeg fået af min far - og den er 'tyndere' end mange af de blandinger, jeg har fundet på nettet. Men den plejer at kunne klare problemerne for mig. Ved mere hårdnakkede angreb, kan du bruge en stærkere opløsning

Hjemmelavet insektsæbe

1 liter vand
2 spsk. alm. husholdningssprit
2 spsk. fast brun sæbe (krystalsæbe)

Blandes, hældes på en forstøverflaske og sprøjtes på de angrebne planter. Vær særlig omhyggelig med de angrebne områder og husk, at bladlusene ofte sidder under bladene.

 

 

Bliv inspireret til det gode altanliv

boeger

Mest læste artikler

Bøger

Altanmøbler