facebook-rain-altan pinterest-rain-altan instagram-rain-altan googleplus-rain-altan

Om Altan-Inspiration og mig

Profilbillede b250pxVelkommen til Altan-Inspiration og fordi du læser med! 

Mit navn er Lotte Andreasen og jeg brænder for det grønne liv i byen. 
Jeg startede Altan-Inspiration.dk i 2011 som et sted, hvor jeg kunne dele mine erfaringer og idéer med byhave-entusiaster. 

Jeg elsker planter, kreative gør-det-selv-projekter, innovative produkter til det grønne byliv og spændende nye måder at indrette byens haver på. 

Der har været flere altaner i mit bolig-liv, og jeg har ofte været udfordret af, at det var svært at finde både idéer til indretning, flotte (og små!) møbler samt ikke mindst planter, der gerne ville gro på altanen.

Jeg har ofte gået på altan-kiggetur både i de danske byer, og undres altid over, at der er så mange smukke altaner med dejlig udsigt, der henstår tomme og kedelige - eller endnu værre: som et oplagsrum for rod og skidt.

Mit håb er at kunne inspirere altan-ejere til at få meget mere glæde af de allerdyreste boligkvadratmeter, som vi har i Danmark.

Har du idéer til emner, du gerne vil have taget op, så send mig en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Altan-Inspiration er også på Facebook og Pinterest.
Kom og vær med!

De bedste hilsner
Lotte Andreasen

Nyt på Altan-Inspiraiton.dk

Jeg vil gerne udvikle Altan-Inspiration, så den altid har den mest relevante viden for både nybagte og garvede altan'ister. 

Derfor prøver jeg løbende nye idéer og koncepter af, der forhåbentligt kan være med til at gøre livet på altanen både skønnere og grønnere. 

Brevkassen

I 2017 går Brevkasssen i luften. Her kan man få svar på sine altanspørgmål. 

Jeg ved naturligvis ikke ALT om altaner, så jeg får hjælp fra en række eksperter, der kan bidrage med vigtig viden.

Det er blandt andet en gartner, en ingeniør, en tømrer, en altan-montør og en maler. 

Du finder Brevkassen her

Netop Nu På Altanen

Det er også i år, at den største redaktionelle satsning kommer til at gå i luften. 

I årets første tre måneder tester jeg et 'Det sker i denne uge på altanen' koncept, hvor der kommer en helt aktuel to-do liste med ting, der kan gøres på altanen netop nu. 

Idéen er at hjælpe altan-gartnere med at undgå de mest almindelige fejl og få et mere aktivt altanliv. 

Hvis Netop Nu På Altanen bliver taget godt imod, så vil det blive et fast indslag 52 uger om året - både på hjemmesiden og i nyhedsbrevet. 


Lidt tal og fakta - og noget om annoncering

Altan-Inspiration har ca. 30.000 unikke læsere pr måned i højsæsonen fra februar til august. 
I årets mørke måneder er det rundt regnet det halve. 

Der er +4.500, der følger Altan-Inspiration på Facebook og nyhedsbrevet har +700 modtagere. 

Alle tekster på siden er skrevet af mig og er naturligvis beskyttet af loven om ophavsret. 

Artikler og Ekspertartikler

Langt de fleste artikler er 'bare' tips og info, der forhåbentligt kan give andre altan-gartnere gode idéer.

Andre artikler er skrevet i samarbejde med eksperter, der har bidraget med deres viden helt gratis. 
Det kan du se et eksempel på HER

Sponsorerede artikler/indlæg

Altan-Inspiration indeholder også sponsorerede indlæg, hvor jeg har indgået et kommercielt samarbejde med en virksomhed, der har et produkt eller nogle ydelser, der giver værdi til Altan-Inspirations læsere. 

Jeg skriver selv alle indlæg/artikler og skriver kun om produkter/oplevelser/ydelser, som jeg kan stå inde for og som bidrager til den redaktionelle linje, der er på Altan-Inspiration. 

Det fremgår altid af artiklen om det er en betalt artikel og hvem samarbejdspartneren er. 

Du kan se et eksempel på et sponsoreret indlæg HER

Affiliatelinks

Artikler indeholder IKKE affiliatelinks.
Det er vigtigt for mig, at læserne kan stole på, at de gode råd og anbefalinger fra Altan-Inspiration er ærlige. 

Bannerannoncer og shoppingguides er derimod Altan-Inspirations økonomiske rygrad og kan indholde affiliatelinks og/eller betalt indhold. 


Er du en virksomhed og ønsker du at indrykke bannere eller indgå et skræddersyet, redaktionelt samarbejde med Altan-Inspiration.dk?

Så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at høre om priser og muligheder. 


Hvad laver jeg ellers...?

Ud over at passe og udvikle Altan-Inspiration, så importerer jeg også produkter, der kan hjælpe med at gøre det grønne byliv lettere og sjovere. 

Siden 2013 har jeg haft det danske agentur på Minigarden Plantevægge som du kan læse om HER

Jeg tester løbende på flere forskellige produkter, men jeg er MEGET kræsen og har høre krav til brugervenlighed, miljøvenlighed, holdbarhed og mange andre ting. 

Jeg forventer dog, at der kommer mindst ét (og gerne tre!) nye produkter i sortimentet i løbet af 2017.

I årets mørke måneder, hvor der ikke er stå travlt på hverken Altan-Inspiration eller i engros/agentforretningen løser jeg kommunikations- og markedsføringsopgaver for andre virksomheder.
Mine kunder arbejder især indenfor gartneri, byggeri og andre brancher, som jeg har indgående kendskab til.

Jeg tilbyder pressemeddelelser, nyhedsbreve, artikler, web-arbejde og sociale medier. 

Mest læste artikler

Bøger

Altanmøbler